Archived copy of http://chatnet.dk:80/danmark/hvordan.html as of 1999-12-04 · original content, not edited · ChatNet Old Stuff




















Der findes efterhånden mange forskellige møder at 'chatte' med andre internet brugere på. For en del år tilbage var den eneste måde, hvorpå man kunne chatte med andre gennem besværlige tekst-kommandoer og knap så brugervenlige programmer (lidt ala DOS kontra Windows).
I dag ser tingene lidt anerledes ud... Der findes to grundlæggende forskellige former for 'chat'-måder:

  • Web-baseret chat
  • IRC chat (Internet Relay Chat)

Web-baseret chat foregår gennem din browser (altså det program som du bruger til at se hjemmesider med). Denne form for chat er forholdsvis ny og lider da også derunder. Ofte er stederne meget pop'ede og der føres normalt ingen kontrol med, hvem der snakker osv, hvilket ofte resultere i, at en person kan spolere 'chatten' for samtlige andre deltager.
Generelt kan siges, at web-baseret chat kan være udmærket til begyndere, men mulighederne er stærkt begrænsede og ofte er der kun 'plads' til et bestemt antal mennesker i en samtale.

IRC Chat er derimod en videreudvikling af den gamle og besværlige tekst-chat. Med nutidens brugervenlige styresystemer og programmer er det dog ikke længere besværligt, men derimod let og logisk.
Du skal dog bruge et bestemt program for at kunne chatte med andre mennesker, men dette program kan du lynhurtigt hente her på vores sider (se her). IRC giver mulighed for at personlige gøre sig, f.eks. igennem popup's, der er små genveje til tekstbeskeder og farverige meddelelser.
IRC-delen af internettet er opbygget som en masse computere (servere), som brugere tilslutter sig. På disse servere kan der være mange tusinde forskellige chat-rum (channels), hvor man i de forskellige rum kan snakke om forskellige emner (topic's).